Pædagogisk tilgang

Pædagogisk tilgang til misbrugsbehandling/døgnbehandling på det socialpædagogiske opholdssted og bosted Viljen

KRAP Pædagogik

Som socialpædagogisk bosted arbejder vi ud fra en anerkendende pædagogisk tilgang bedre kendt som: Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP). Konceptet tager udgangspunkt i -at udnytte og udvikle barnet/den unges egne ressourcer og muligheder. På Bostedet Viljen har vi opnået gode resultater med KRAP som en del af dagligdagens pædagogiske værktøjskasse. Konceptet har til formål at flytte fokus fra problemer eller udfordringer i barnets liv og dagligdag, som f.eks. stofmisbrug eller omsorgssvigt -til i stedet at fokusere på positive ressourcer og muligheder i barnets liv.

Værdsættende Samtale

Vi benytter også metoden Værdsættende Samtale (Appreciative Inquiry) i vores daglige arbejde med beboerne. Værdsættende samtale har til opgave at få den unge til at føle sig anerkendt, set og accepteret som et menneske på lige fod med alle andre. Hvilket grundlæggende vil sige -det er ok at være lige den man er. 

Kognitiv Terapi

En af grundstenene i vores pædagogiske arbejde på Bostedet Viljen udspringer også af Kognitiv terapi.

Kognitiv terapi er, kort fortalt, en terapiform der tager udgangspunkt i arbejdet med adfærd og tankemønstre. Formålet med Kognitiv terapi er bl.a. at belyse og “omprogrammere” negative tanke- og handlemønstre. Kognitiv terapi indebærer løbende samtaler, og i nogle tilfælde hjemmearbejde i form af forskellige øvelser og opgaver. Vi oplever at terapien har en positiv effekt på stress, angst og depression, der ofte følger i kølvandet på omsorgssvigt og stofmisbrug. 

Jeg-Støttende Samtale

Vi har også opnået gode resultater med brug af Jeg-støttende samtale. grundstenen i den Jeg-støttende samtale er, for det første, at hjælpe barnet til at sætte ord på deres tanker og følelser og, ikke mindst, støtte og imødekomme deres følelser med en anerkendende tilgang. Der skal være plads til at barnet kan føle sige vred, såret, ked af det, m.m. 

Gorski Tilbagefaldsbehandling (CENAPS)

I forbindelse med vores arbejde med misbrugsbehandling, anvender vi også modellen Gorski tilbagefaldsbehandling (CENAPS). Modellen er baseret på kognitiv terapi, og er et modulopbygget system til diagnosticering og behandling af misbrug. På Bostedet Viljen anvendes det, med fordel, af vores dygtige misbrugskonsulenter. 

Miljøterapeutisk Behandling

Miljøterapeutisk behandling er en psykiatrisk  behandlingsform der tager udgangspunkt i miljømæssige forhold, som en afgørende faktor. Målet er således at skabe de bedst mulige fysiske og sociale rammer, som en vigtig del af behandlingstilgangen. På Bostedet Viljen gør vi vores for at fremme det fysiske og sociale fundament for barnet/den unge. Vi gør derfor meget ud af de fysiske omgivelser, og indretter bostedet så hjemligt så muligt. Vi sørger også for at opretholde en dagsrytme med faste rammer og en forudsigelig struktur. Dagligdagen står for det meste på skemalagte aktiviteter -som vi oplever er med til at skabe tryghed og et sikkert fundament for beboerne.  

Motiverende Samtaler

Den Motiverende Samtale (Motivationssamtalen)

Den Motiverende Samtale er en samtaleteknik -og metode, udviklet med henblik på at facilitere motiveret forandring/ adfærdsændring hos en menneske med udfordringer som f.eks. misbrugsproblematikker. Metoden er opbygget omkring fem centrale punkter, også kaldet Micro Færdigheder:

  • Udforskende og åbne spørgsmål
  • Reflekteret og anerkendende lytten
  • Løbende opsummering
  • Bekræftelse og anerkendelse
  • Udveksling af informationer

Metoden søger at inddrage personen aktivt i en engagerende samtale, samt inddrage vedkommendes egne styrker og ressourcer aktivt i forandringsprocessen. 

På Bostedet Viljen anvender vi MI-samtaler som et led i vores pædagogiske arbejde med børn og unge der kæmper med misbrugsproblematikker og forskellige psykiske og adfærdsmæssige udfordringer. 

    Kontakt os

    Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Donec velit neque, auctor sit amet aliquam vel, ullamcorper sit amet ligula.

    info@bostedet-viljen.dk

    93 30 63 30

    Sønderskovvej 240, Gåser 9362 Gandrup

    Der kan ringes på alle tider af døgnet alle ugens dage.