Udtalelser fra beboere

Beboere

“Det er nogle søde og rare pædagoger, som er gode til at hjælpe en hvis man har brug for det. De sørger for at du får nok at spise og holder dig sund. De er dejlige at omgås med og de er sjove og sørger for at du altid har et smil på læben. Og i forhold til misbrug er de meget dygtige til at få dig ud af det på en god måde. Det er et rart sted at være, hvor der altid er mad nok og altid pædagoger som du kan snakke med, hvis du hr det dårligt. De passer på en og sørger for at du får et velfungerende liv/godt liv.”

    “Jeg kom på Bostedet Viljen fordi mit misbrug. Jeg spurgte kommunen om jeg kunne få hjælp for at kunne kom ud af mit misbrug. Jeg synes Viljen er en virkelig god opholdssted også gode til at hjælpe børn/unge med deres misbrug. Før jeg kom på Bostedet Viljen troede jeg aldrig at jeg ville slippe ud af mit misbrug. Dagen i dag er jeg clean og passer mit liv som en rigtig teenager. Jeg er virkelig taknemlig for deres hjælp. I starten var det noget lort. Gad slet ikke at være her, men nu ved jeg at det er det bedste for mig og jeg vil få styr på mit liv. Det hjælp personalet giver os er jeg taknemlig for. Jeg vågner hver dag op skole og struktur. Jeg har fået en rutine her, det havde jeg ikke for 2 mdr. siden.”

      “Jeg vil sige, at det er svært for en ung, som ikke selv bad om hjælp til at komme ud af sit misbrug, at der var andre mennesker, som bestemte over en – det er svært at acceptere i noget tid, for når du ikke selv er klar kan det være svært. Men hvis man ser positivt på det, ændrer det ens liv at være clean. Man har mere overskud til ting, ikke så sur på alting. Her får man undervisning og struktur, selvom det er fucking kedeligt til tider, men jeg har fundet ud af at det er vigtigt, at have det. Jeg er i hvert fald blevet klogere på hvad jeg vil med mit liv.”

        “Jeg har efterhånden haft et rimeligt langt ophold/behandling på Bostedet Viljen. I det ophold har der både været nedture og opture. I de første par mdr. gik det egentlig ikke op for mig, at jeg faktisk var placeret på Bostedet Viljen, men jo længere tid der gik desto mere gik det op for mig. D. 25/11-20 fik jeg en dom. Dommen var en ungdomssaktion. Den første del af dommen var på den sikrede institution Koglen. Det var jeg rigtig sur over i starten, men personalet og ledelse på Viljen gav mig alt den opbakning jeg havde brug for indtil jeg skulle på Koglen. Ca. 1. før jeg fik dommen fik jeg et arbejde på fuldtid, der arbejdede jeg indtil jeg skulle afsted. Jeg havde fået lov af min arbejdsgiver til at arbejdere videre, når jeg kom tilbage på Viljen. Da jeg kom tilbage på Viljen var der nogle lidt strammere rammer pga. af min ungdomssaktion. Efter 2 mdr. fra jeg kom tilbage havde lederne løsnet op for rammen pga. den tillid der er. I dag arbejder jeg som fuldtid og er 100% stoffri. Jeg har ikke taget stoffer i 7 mdr. Grunden til at det kun er 7 mdr. og ikke 12 mdr. skyldtes et mindre tilbagefald, da jeg var hjemme på ferie. For at gøre sagen kort så har jeg det godt og er tilfreds med hvad jeg har formodet at udrette selvom, der har været små bump og mange begrænsninger.

        Jeg er glad for at bo på Viljen”

          Mit ophold på Bostedet Viljen

          Mit ophold på viljen har været fyldt med både op og nedture, jeg kommer fra Sjælland, og skal pludselig til at bo i Nordjylland, det er noget af en omvæltning, men jeg synes, at de tog godt imod mig. Jeg kom som nummer 2 barn deroppe, og det var dejligt, at for der var rigtig meget ro deroppe. Vi blev hurtigt som en lille familie deroppe. Da jeg kom derop, havde jeg et massivt misbrug af benzodiazepiner, som gjorde, at jeg havde det af helvede til.
          Lægen fik hurtigt strikket en nedtrapningsplan sammen til mig. Og det fungerede skide godt. Efter 3-4 måneder var jeg ude af mit misbrug og klar til at få den hjælp, som skulle gøre mig stærkere.

          Jeg fik koblet en misbrugsvejleder på mig deroppe, som gjorde, at jeg havde en at snakke med om diverse problematikker i mit liv. Grunden til jeg kom derop, var jo at jeg havde det massive misbrug af benzodiazepiner, og at jeg ventede på, at jeg skulle i retten for væbnet røveri. Jeg følte mig som en ussel kriminel men, det var overhovedet ikke den opfatning, de havde af mig deroppe. For de kunne med det samme se, jeg var en ung knægt med problemer. Så jeg blev behandlet som et menneske, og der blev snakket pænt til mig. Som tiden gik så kom dagen hvor jeg skulle i retten på Sjælland. Johan og Vibeka kørte mig derover og støttede mig igennem det hele. De opførte sig sådan overfor mig, at jeg følte, at jeg var deres søn. Vi kørte derover, og jeg fik min dom som lød på 1 år, delvist betinget.
          Det vil sige, at jeg skulle ind i et rigtigt fængsel. De første 6 måneder. Johan og Vibeka viste mig igen, at jeg betød noget for dem. De kæmpede for, at jeg kunne få lov at afsone min straf hos dem. Efter en masse nætter uden søvn og uvished fik jeg den nyhed, at det var lykkedes dem, jeg var blevet godkendt til at afsone min straf hos dem. Det bedste, der kunne ske på det tidspunkt.

          Jeg fortsatte bare, som jeg havde gjort inden retssagen. Det betød, at jeg kunne begynde at

          fokusere på nogle andre ting som skole og arbejde. Men når det så er sagt så har der jo været nogle ting, som har gjort ondt. Jeg har fået de skideballer, jeg skulle have. På det tidspunkt, der tænkte jeg bare at de var de største idioter på denne jord. Men nu hvor jeg sidder på den anden side, hvis man kan sige det sådan.

          Så alt det, der har gjort ondt. Det har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.

          Sidder her som 18 årig nu og er færdig med at afsone, i gang med at tage hul på det rigtige liv som ansvarlig voksen. De har skaffet mig en læreplads hos Toyota Material Handling som entreprenørmaskine mekaniker. Det er jeg overlykkelig over. Bor nu alene i Nørresundby med støtte fra bostedet viljen.

          Jeg vil bare sige tak til Johan og Vibeka for, at de altid har behandlet mig som deres søn og gjort det, der var bedst for mig. De har været med til at gøre mig til den, jeg er i dag.

          Jeg må sgu sige, at jeg elsker jer af hele mit hjerte!

          Mvh. Charles

          Kontakt os

          Vestibulum ante ipsum primis in faucibus orci luctus et ultrices posuere cubilia Curae; Donec velit neque, auctor sit amet aliquam vel, ullamcorper sit amet ligula.

          info@bostedet-viljen.dk

          93 30 63 30

          Sønderskovvej 240, Gåser 9362 Gandrup

          Der kan ringes på alle tider af døgnet alle ugens dage.